Den 12. december 1973 blev Modeljernbaneklubben H0-87 stiftet af René Hansen, Henning Petersen og Kim Stolzenbach i Fyrreparken i Vollsmose, fordi de tre ville køre modelbane, men ikke havde muligheden på grund af pladsmangel i hjemmene.

Læssøgade 9.
Der gik nogle få måneder før vi kunne flytte ind i klubbens første lokale i Læssøgade i Odense. Lokalet var på 42 kvadratmeter, så det var en pæn opgave, at fylde det store lokale med skinner og tog. Skæbnen ville dog, at vi allerede efter kun lidt over et år, blev nød til at flytte første gang.

Vesterbro 1.
Af et referat fra et bestyrelsesmøde i marts 1975 fremgår det at P. Juul Nielsen's håndbyggede anlæg blev flyttet til det nye klublokale, og dannede grundlaget for den danske del af anlægget. Klublokalet lå i kælderen i tredie baggård på adressen Vesterbro 1 og var på 240 m2. Halvdelen var belagt med spor og landskab efter DSB og DB forbillede med grænsestation. Anlægget var anlagt som U form, med plads mellem bordene. Der var plads til 7 stationer hvoraf de 2 var sækbanegårde. Klubben rådede i 1975 over 350 meter skinner og 110 sporskifter og kryds. Allerede i 1974 arbejdede klubbens medlemmer på selv at bygge signaler, da de ikke fandtes i handelen. Vi havde kontakt til en sikringsingeniør hos DSB Elektrotjenesten, som forsynede os med tegninger af signaler. Tiden i lokalerne i Vesterbro var en så aktiv periode, at der blev lavet en radioudsendelse om klubben.

Billede fra cirka 1975 af landskab på banen i klublokalet Vesterbro.

Billede fra cirka 1975 af remiseområde.

Billede fra cirka 1975 af MZ der køre gennem et skønt landskab.

Medlemstallet i 1976 var på 37, og månedskontingentet i 1977 var på hele 25,- kr. I 1978 blev økonomien åbenbart lidt trang, for man besluttede at udstede klubaktier på 100,- kr. Beløbet modregnedes så de efterfølgende år.

Vingården.
I 1979 modtog vi et brev om mulig opsigelse fra foråret 1980 af lokalerne på Vesterbro 1. Vi måtte derfor forberede os på at flytte. I 1980 fandt vi nye lokaler i en baggård i Vindegade 42-46. Lokalerne havde tidligere været brugt som vaskeri, og bygningen var overtaget af Odense Vinkompani (Vingården). Klubben gik igang med lokalerne og bekostede for eksempel selv toiletter. Fornøjelsen var dog kort, uenighed om klubbens fremtidige virke gjorde, at den blev splittet i to dele. Den ene del ville mere end almindelig modeljernbanekørsel, og derfor startede de en lille klub der fik lokaler på Boldbro Skole. De blev kaldt milionærklubben, da de vedtog et ret højt kontingent, hvilket var nødvendig for de mål de havde. De rejste blandt andet til Tyskland for at se hvordan en bestemt station var opbygget og fungerede. Idéen var nok meget god, men klubben levede kun i får år. De tilbageblevne i H0-87 var samtidig ikke nok til at dække udgifterne til lokalelejen, så derfor måtte vi til at flytte igen i 1982.

Sct. Hans skole.
Et af vores medlemmer, Henning Hansen, sad i skolenævnet, på Sct. Hans skole og derved kom lokaler på skoler på tale. Vi fik muligheden for et uisoleret taglokale på Risingskolen, hvilket vi ikke kunne bruge, men de tidligere badelokaler på Sct. Hans Skole blev løsningen. Vi gik igang med opbygningen af en bane, og for at få den optimale glæde af anlægget, byggede vi en bro hen over anlægget, således at vi kunne komme ind i midten af anlægget. Adgangen til dette lokale var noget kompliceret, da vi ikke kunne få udleveret nøgler. Det var således pedellen der skulle lukke os ind kl. 17.00 når vi havde møder. Det var dog ikke meget vi fik bygget før vi blev opsagt. Skolen fik ny inspektør, og vi røg ud med begrundelsen, at skolen selv skulle bruge lokalerne.

Risingskolen.
Uden lokale kom Risingskolen selvfølgelig på tale igen, og nu var der blevet rum ledig i kælderen, efter at nogle spejdere var flyttet ud. I alt var der tre sammenhængende rum, hvor vi fik tildelt det ene i 1983. I dette rum begyndte vi, at bygge et anlæg, og vores byggematerialer havde vi listet ind i det tilstødende lokale. Da vi var godt igang med byggeriet i rum 1 og gerne ville udvide anlægget, spurgte vi i 1990 om vi kunne disponerer over rum 2. Det var i orden, og vi fik lavet et opholdsrum, og flyttet vores byggematerialer ud i forrummet.
Efter noget tid fandt vi ud af, at vi ikke kunne opnå det der var planen med anlægget i rum 1, og vi indkøbte derfor i 1992 træ til opbyggning af skelet til en baneudvidelse i rum 2. Planen var, at bygge rum 1 om, når rum 2 var køreklar. Det var vigtigt ikke at rive noget ned, før vi havde noget nyt køreklart i rum 2. I den kommende periode søgte vi fonde og kommune om tilskud, og vi er taknemmelige for støtten fra Odense Kommune og Albanifonden, hvis tilskud har været med til at vi kunne indkøbe stole, borde, støvsuger og lignende, samt selvfølgelig skinner til vores anlæg. Albanifonden ville selv overbringe os en check i vores lokaler, så til lejligheden havde vi udskiftet alle discount sodavand i køleskabet med Albani sodavand. Det var noget medlemmerne syntes om. Albanimanden sagde at han havde øl i bilen, men vi takkede pænt nej, vi drak sodavand.

Rum 1 nåede aldrig at blive det man gerne ville fra start.

Kørestrækning i Rum 1.

I 1995 lavede vi en udstilling af modeltog på Jernbanemuseet. Vi fik stillet 5 glasmontre til rådighed af museet fra 20. maj til 31. august. Vores medlemmer stillede derpå hjemmebygget og købt materiale til rådighed for klubben til dette formål. Det var hovedsagelig materiale i størrelse H0 som var dansk eller havde kørt i Danmark, samt forskelligt antikt materiale.

På generalforsamlingen i februar 1998, mente man at det var realistisk, at man kunne være færdig med sporlægning og elektronik i rum 2, således at der kunne køres fra sækbanegården via stationen midt i rummet til rum 1, og var der tid nok, skulle det også forsøges at gøre "Svendborg station" køreklar til klubbens 25 års jubilæum i december 1998. Vores jubilæum blev holdt som åbent hus i vores klublokaler, og efterfølgende spisning med ledsagere på "Den Grimme Ælling".
I efteråret 1998 var vi på besøg i Skanderborg Modeljernbaneklub, og efterfølgende blev der på et medlemsmøde fremsat ønske om at digitaliserer. På vores generalforsamlingen i 1999 vedtog vi at opbygge et digitaltstyret anlæg med dansk forbillede i rum 1. Dette digitaliseringsønske har været der lige siden, men blev hæmmet af, at flere af dem der vidste noget om digitalisering forlod klubben. De følte ikke, at de kunne komme igennem med deres ønsker, men ledelsen ville gerne have sikkerhed for, at man ikke pludselig stod uden anlæg. Det har altid været vigtigt, hele tiden at have køreklart anlæg. Samtidig ville man fra bestyrelsens side gerne se budgetter og have medlemmerne til at melde sig til forskellige opgaver i den forbindelse, men i stedet for at deltage i dette langsommelige arbejde, fandt de unge andre "græsgange".

Stationen midt i rum 1 blev pillet ned i 2010.

Den gamle Kiel station i rum 1, som den så ud indtil 2011.

I 2001 blev arbejdet koncentreret omkring dioramaet på sækbanegården i rum 2, som ved indgangen til 2002 var 2/3 færdig. Rangere området blev gjort færdig med montering af ledningsnettet til sporskifte og stopområder i 2002. Planen var videre at privatbanen skulle føres videre fra hjørnet hen over sækbanegården og videre hen til arbejdsbordet ved døren, således at der ville være en god arbejdshøjde for at påsætte og aftage togstammer. På stationen midt i rum 2 blev spånpladerne malet med bundfarve, således at området var klar til at blive dekoreret. Anlægget på dette tidspunkt var i rum 1, opbygget efter tysk forbillede, med blokkørsel i 7 blokke. Der var 2 sækbanegårde og en S-bane planlagt og delvist opbygget som højbane. Der var også færgehavn, og en mindre station på strækningen, nåede ikke at blive bygget. Kørsel foregik fra en stor sækbanegård, hvorfra der blev kørt til en anden sækbanegård midt i rummet. Her kunne omløbes, og man kunne fortsætte ind til en station midt i rum 2. På denne station var der mulighed for at køre af en lille lokalbane til en endestation, eller fortsætte til en større sækbanegård.
I klubben havde vi køreaften den sidste torsdag i måneden, men det blev i 2002 udvidet til 2 køreaftener hver måned, anden mandag samt sidste torsdag. Øvrige mandage og torsdage var arbejdsaftener.

I 2002 blev der indkøbt materialer med komunal støtte, så det blev mulig at gå igang med rum 1. På generalforsamlingen 2004 blev der drøftet opbygningen af et nyt digitalt eller analog anlæg i rum 1, men arbejdet kom ikke igang. Medlemstallet var dalet markant, og på generalforsamlingen i 2003 vedtog man at oprette en hjemmeside, og der blev beviliget 500 kr til formålet. Formand på dette tidspunkt var Ole Wøllekær som også var manden med forstand på det elektriske. Det var ham der havde forbundet sporskifter og signaler i rum 2, og ved Ole Wøllekær's pludselige død i 2004, havde klubben derfor ikke kun mistet en formand, men også manden med styr på det elektriske. Der var desværre ikke lavet lednings-diagrammer, hvilket gjorde det meget svært for andre at sætte sig ind i det. Henning Hansen blev valgt til formand, men det manglende kendskab til sporskifter og kørestrøm, hæmmede klubben i de kommende år.

Vi valgte at melde os ind i Dansk Model Jernbane Union (DMJU) fra 1. januar 2005. Der manglede medlemmer i klubben til byggeopgaver, men der blev stadig kørt på anlægget. I 2007 blev der efterlyst folk til opbygning af nyt anlæg i rum 1. Det var nok den store opgave, som det var svært at tage hul på, men der var stadig et ønske fra flere medlemmer om at digitaliserer. Derfor stillede Bjarne H. Hansen i 2008 noget af sit digitale materiale til rådighed for prøvekørsel.

Det svære år må vel siges at være 2009, hvor Henning Hansen, som havde været formand i mange år, i flere perioder, og trådt til når klubben pludselig manglede formandskandidater, ønskede at stoppe som formand. På grund af manglende emner til bestyrelsesarbejdet, blev bestyrelsen nødsaget til, at påbegynde opløsningen af klubben. Den første generalforsamling afholdes med dette formål, men tre medlemmer undersøgte muligheden for, at samle en ny bestyrelse, og ved også at skaffe et nyt medlem til klubben, lykkes det, at vælge en ny bestyrelse. Den nye bestyrelse bestod af Bjarne H. Hansen, Ole W. Berg og Peter Schack, og et nyt medlem Tonny Brandt Andersen blev valgt til revisor.

En tidlig udgave af Melfar station i midten af rum 2.

Under broen går sporet mod rum 1 (Tyskland), mens sporet over broen fører til Svendborg.

Den nye bestyrelse begyndte planlægningen af overgang til digital drift. Bestyrelsen udarbejdede et sæt midlertidige bestemmelser for den digitale drift, og man gav endnu unavngivne stationer midlertidige arbejdsnavne. Det blev til navnene "Rendsburg" for stationen i det tyske rum 1, mens sækbanegården i Danmark kom til at hedde "Sækkeby" og midterstationen "Melfar". Man satte også fokus på klubbens internetside. Dette arbejde stod Peter Schack for, men efter en kortere periode blev opgaven i 2010 overtaget af Tonny B. Andersen.

Allerede i 2006 blev det foreslået at køre epokerigtig kørsel, men dette indføres dog først i 2009, hvor man også valgte Peter Schack som den første kørselsplanlægger. Man vedtog i 2010 at benytte Fleischmann's kortkobling som klubkobling, men da halvdelen af klubbens medlemmer benyttede sig af Roco's kortkobling, bliver den året efter også accepteret.

I efteråret 2010 blev det godkendt at indkøbe komponenter til digitalisering af strækningen mellem "Svendborg" og "Melfar", som så kunne bruges som teststrækning. Den digitale styring blev af mærket Lenz og delene indkøbt, og der blev nedsat et sporplansudvalg, som skulle komme med et forslag til nyt anlæg i rum 1 (Tyskland).

I stedet for at alle var glade for at det i 2009 lykkedes at redde klubben, var der nu opstået en situation, hvor der igen var uenighed om, i hvilken retning man skulle går med klubben. Størstedelen ville gerne digitaliserer hele anlægget, men der var divagerende mening om hvor hurtigt man skulle gå frem. Uenighederne kulminerede i 2010 med, at et bestyrelsesmedlem meldte sig ud af klubben, og i december trådte formanden tilbage. Vi stod nu i den situation, at vi kun havde en suppleant og en kasserer i bestyrelsen.

Året 2011 startede derfor igen med snak om, hvordan klubben kunne overleve. Nogle vedtægtsændringer på generalforsamlingen i februar, samt en hel nyvalgt bestyrelse bestående af Henning Hansen, Tonny Brandt Andersen, Bjarne H. Hansen, gjorde at vi atter kunne se fremad. Den nye bestyrelse begyndte revideringen af de mange regler og forskrifter som var blevet lavet i 2010, og arbejdede hen imod, at hele anlægget i rum 2 (Danmark), skulle være digitalt efter sommerferien. Det lykkedes, og fra efteråret 2011 kørte vi digitalt i rum 2 og analog i rum 1, med de problemer der nu kunne opstå ved det. Vi fik også udvidet vores internetside med mange nye punkter, samt masser af billeder fra vores anlæg og forskellige kørearrangementer. Klubben fik også en Facebook gruppe, men den blev først rigtig taget i brug fra 2013.

Klubbens medlemsmøder blev i 2011 og 2012 brugt til, at vedtage nye og mere enkle regelsæt for klubben, således at vi kunne nøjes med et sæt vedtægter for klubben og et sæt retningslinier for kørsel på klubbens anlæg. Dertil kom en opgaveliste, hvorpå nye opgaver blev noteret, og færdiggjorte opgaver noteredes som afsluttet.

I 2011 blev der nedsat et nyt sporplansudvalg, og da sporplanen var vedtaget, begyndte vi den 24. oktober 2011 med at fjerne hele anlægget i rum 1. Arbejdet i klubben gik glimrende, der var kommet ro i klubben, og der var enighed om projekterne. I sporplanen var der også blevet plads til en analog strækning, som skulle tilgodese de medlemmer som har særlig materiale, som de ikke kan digitaliserer. Denne analog strækning skal så kunne skifte mellem analog og digital kørestrøm, alt efter hvad der aftales for de enkelte kørrearrangementer.

Rum 1 blev i 2012 malet og klargjort til opbygningen af den nye bane, men i løbet af foråret havde flere medlemmer fundet uhensigsmæssige ting ved den vedtagede sporplan. Der blev så udarbejdet en ny sporplan, som tog hensyn til alle disse ønsker. Denne sporplan blev vedtaget og lægter og plader blev indkøbt, således at arbejdet med opbygningen af det nye anlæg kunne gå igang i oktober 2012, hvor vi afsatte en hel lørdag til byggedag. Vi var dermed kommet igang.

I sommerferien var der flere skybrud, og den 28. juli gav et voldsomt skybrud hele 46,5 mm i Odense. Vi fik oversvømmelse i lokalerne, og alle mand mødte op, for at sikre møbler og byggematerialer. Vi gjorde os selvfølgelig tanker om fremtidige skybrud, og begyndte at tænke dette ind i vores nye anlæg i rum 1.

Selv om der var meget at se til med nybygning, blev det nu "gamle" rum 2 ikke glemt. Der skal stadig vedligeholdes og fejlfindes, på et gammelt anlæg, og det blev der.

I 2013 valgte Henning Hansen ikke at genopstille som formand. Han havde allerede da han blev valgt i 2011 ønsket at det kun var for et år, og nu havde han alligevel taget en fuld valgperiode. Sikkert fordi der skete så meget positivt og spændende i klubben igen. En ny bestyrelse bestående af Erling Brandt Kjeldsen, Tonny Brandt Andersen og Hans Bendtsen blev derfor valgt.

Nybyggeriet i rum 1 skrider hurtigt frem, her et foto fra 2013.

Mens vi byggede i rum 1, var der anlagt en vendesløjfe lige indenfor i rum 1, således at vi kunne bruge sporene fra "Melfar" ind mod Tyskland. Det gav lidt ekstra muligheder, for alles holdning var, at vi ikke måtte aflyse kørearrangementer på grund af byggeriet. Da helixen blev monteret i februar 2013, fik vendesløjfen bare en anden placering.

2013 var også året hvor klubben kunne fejre sin 40 års fødselsdag. Der var derfor nogle der håbede på, at vi kunne blive så klar med rum 1, at der kunne sendes et tog afsted fra rum 2, og at dette kunne køre hovedstrækningen rundt i rum 1, og vende tilbage til rum 2 på vores jubilæumsdag i december 2013. Enkelte forventede at vi kunne nå det, nogle håbede på vi kunne nå det, og enkelte tvivlede på det. Vi knoklede og ugen op til den store dag, lykkedes det os at sende det første tog igennem den lange hovedstrækning i Tyskland. Vi kørte dog vensterkørsel fordi vi ikke havde monteret sporskiftemotorer.

Efterfølgende fandt et af vores medlemmer Flemming Dinesen på en anordning med nogle nåle og et gummibånd, som gør at vi nemt kan skifte de ellers løse sporskiftetunger, indtil vi får monteret motorer og pulte.

Vi valgte at fejre de 40 år, ved at inviterer tidligere medlemmer til en hyggelig aften med kaffe og kage. Medlemmerne havde selvfølgelig aftalt at tage lidt tog med, så anlægget kunne ses i brug. Året 2013 vil nok huskes af flere for arbejdspres med at finde adresser på tidligere medlemmer og bygge bane, men da vi mødtes senere i december, var alle glade og tilfredse med arrangementet, og det vi havde nået i årets løb.

Nu var vi klar til at knokle videre i 2014, i et mere moderat tempo, hvor første halvår af 2014, gik med at bygge videre, samt at beslutte hvad der skulle ske med ledig plads i rum 2 (Danmark). Her planlagde og påbegyndte vi etablering af savværk og benzindepot samt drejeskive ved sækbanegården, men inden skulle vi lige have os en forskrækkelse.

Op til sommerferien fik vi at vide, at vores lokaler skulle asbestrenoveres. Alt arbejde stoppede, og med tanke på alle de flytninger vi hidtil havde oplevet i klubben, var der grund til at forsøge ikke at se for negativt på situationen, og hurtigt få undersøgt hvor meget vi skulle fjerne, for at håndværkerne kunne komme til varmvandsrørene. Intet er så dårlig så det ikke er godt for noget. Alle løse dele som reoler, borde og stole samt alle bygninger på anlægget, blev fjernet. Vi fik et andet rum stillet til rådighed for opbevaring, og vi benyttede situationen til en ordentlig oprydning. Vi blev stillet i udsigt, at arbejdet skulle gennemføres i løbet af sommerferien, men vi var uden lokale fra begyndelsen af juni til slutningen af november. Som klub er det meget, ikke at have adgang til klublokale i et halvt år, men vi klarede os. Vi gennemførte en besøgsrække, hvor vi kom rundt til medlemmerne for at se hvad de havde gang i hjemme. Tre køredage blev i efteråret gennemført på privat anlæg, og vi sluttede 2014, med af afreagere i form af 4 kørearrangementer på 3 uger. Jo, vi var tilbage i god form, og kunne nøjes med nogle få reparationer som følge af håndværkerne.

På grund af de mange investeringer, startede vi 2015 med en lille kassebeholdning. Vi havde vedtaget flere opgaver, som var lagt lidt til side, på grund af arbejdet med rum 1 op til vores 40 års jubilæum 2013 og asbestrenovering i 2014. Flere dioramaprojekter gik derfor igang, og da vi råder over en del dekorations-materiale, har vi i løbet af 2015 fået en del fra hånden. Vi har for mange år siden været heldige med hensyn til at søge forskellige tilskud, og da der i 2015 igen bød sig en sådan situation, greb vi den og indsendte en ansøgning. Vi står overfor et stort projekt i 2016, og vi er derfor meget glade for, at vi er kommet i betragtning, og kan gennemfører projektet i rum 1 med montering af motorer til fjernstyring af sporskift.

Nu er der igen godt gang i landskabsbygning, her området ved Hotellet i rum 2 (21/3 2015).

Udstillingsanlæg.
I 1980'erne fik vi henvendelse fra børnebibliotekerne om at udstille modeltog. Derfor byggede vi i klubben et lille udstillingsanlæg. Det bestod af et teaktræspisebord, hvor pladen var taget af. Den var så erstattet med en firedelt plade med modelbane på. Banen var en oval, med et krydsningsspor. Der kunne to tog køre automatisk rundt, og skiftevis holde stille. Der hvor togene stoppede, kom der hurtigt snavs, og det var nødvendigt at se til banen jævnligt. Vi blev ofte ringet op, at toget var gået i stå. Vi var ikke selv til stede, og vi havde lavet en plastik overbygning, så folk ikke kunne få fingerne ned og ødelægge noget. Anlægget blev så sat op på biblioteker, og det var bibliotekerne der efterspurgte anlægget. De betalte os for at have det stående, og vi skulle således bare sørge for at holde det kørende, og selvfølgelig flytte det, når det skulle tages ned et sted og sættes op et andet sted. Når det skulle ske, lejede vi en trailer i Lumby, skruede benene af bordet, og læssede det hele på en trailer. Det var ikke som de store modulanlæg man ser på udstillinger i dag, men bibliotekerne havde åbenbart meget glæde af anlægget, siden de ville have os til at sætte det op, og vi havde selvfølgelig stor glæde af de penge de gav os, for at have det stående.

Foto fra en af klubbens talrige udflugter. Tyskland 29/4 1989.

Klubtur til Hobby Trade 27/10 2015.

Klubture.
Siden klubbens start har der ofte været klubarrangerede ture til for eksempel udstillinger, producenter og klubber. Her kan for eksempel nævnes Gemünden, Østrig, Hamburg, Eutin, Slesvig, Lemvig, åben hus i Kiel og Næstved (Banebørstedag), Skanderborg Modeljernbaneklub, Hobby Trade og flere besøg hos Heljan.

Heljan samarbejde.
I starten af 1990'erne blev vi indbudt til møde hos Heljan, som hidtil havde bygget modelhuse, men nu også ville kaste sig over modeltog. Vi var representeret ved Henning Huus og Henning Hansen, og Henning Huus's ide med en HD vogn blev brugt og udført. Af korrespondancen kan det ses at Heljan lige havde udgivet IC3 og arbejdede på et Ms lyntog. Det blev til 15 varianter af HD blandt andet FAF, KFK og DHL.

Afslutning.
De mange aktiviteter omkring digitaliseringen, nybygning i rum 1, vores internetside og Facebookgruppe i 2011 - 2015 er helt sikkert medvirkende til, at vi har fået medlemstilgang i 2012 - 2015.